Egåvikingerne

Om Egåvikingerne

Det hele startede ved at havnemesteren og formanden for Egå Marina selvejende institution snakkede sammen om, hvordan vi skulle få mere aktivitet til vores marina, Danmarks 8. største lystbådehavn. 

Vi spurgte Egå Sejlklub, om vi om vinteren kunne låne et lokale i ungdomshuset, mod at
vi afholdt udgifterne til forbrug samt give et årligt bidrag til sejlklubbens ungdomsafdeling. Dette fik vi OK til, hvorefter vi fik vor egen bestyrelse med på ideen. 

Hurtig fik vi bygget en sauna, placeret på 2 flydebroer i jollebassinet, indkøbt diverse møbler, malet vægge, lagt tæppe på gulv, købt saunaovn og meget andet, så vi kunne holde åbent hus i oktober 2015. 

Håbet var, at vi kunne åbne med godt 50 vinterbadere, men på åbent hus dagen meldte 75 aktuelle badere sig ind. 

Sæsonen 2018/19 var vi oppe på 201 medlemmer, og op til nuværende sæson 2019/20 stod 81 på venteliste, der alle er kommet ind.   

Det må man da sige er en succes. 

Vi håber på nogen større med tiden, så vi kan tilbyde badning året rundt, men det kræver visse kommunale tilladelser, og selvfølgelig en portion penge.

Ultimo 2019
Egåvikingerne v/Egå Marina selvejende institution
Bjarne Robl
Formand

nach oben