Egåvikingerne

Reglement

Reglement

Historik:
Egåvikingerne blev startet den 29. oktober 2015.
Foreningen ejes og drives af Egå Marina selvejende institution.
Formålet er at skabe faste og trygge rammer for vinterbadere/badere i nærområdet og at imødekomme kommunens intention om mere vandaktivitet i de kystnære områder.

Ind- og udmeldelse/venteliste:
Foregår hverdage på Egå Marinas sekretariat, tlf. 8622 5551, eller mail ab@egaa-marina.dk /
sekretariat@egaa-marina.dk
Introduktionsaftener laves for nye medlemmer inden adgang gives, hvor brug, skik og sikkerhed gennemgås.  

Kontingent:

Helårligt medlemskab koster kr. 800,- og betales ved årlig automatisk opkrævning 15. sept. via ”Zietwing”. Elektronisk armbånd koster kr. 100,-. Armbåndet er nummereret og personligt.
Medlemsgebyret, eller dele deraf, refunderes ikke ved senere udmeldelse eller eksklusion.

Adgang:
Det personlige armbånd må ikke udlånes eller overdrages til andre og skal bæres synligt under opholdet. Det kan aktiveres/deaktiveres fra havnekontoret. Det giver dig personlig adgang til anlægget, til omklædningsrum og sauna. Misbrug medføre eksklusion af foreningen.Personer uden armbåndet betragtes som værende gæster.

Gæster til medlemmer:
Hvert medlem må tage 1/en gæst med pr. gang. Inden brug skal medlemmet indbetale kr. 55,- pr. besøg på MobilePay nr. 32585. Du er ansvarlig for din gæst under hele opholdet.
Misbrug kan medføre eksklusion af foreningen.

Åbningstider:
Området er åbent mellem kl. 06:00 og 22:00.

Børn og unge:
Børn under 15 år kan deltage gratis sammen med ens egen forælder, der er medlem. Der skal dog tages behørigt ansvar for deres færden, så de ikke er til gene for andre medlemmer. Nøgenhed skal kunne accepteres. Ingen børn i Stille-saunaen.   Unge f.o.m. 15 år skal være medlem.

Badning og sauna:
Almindeligvis er vi nøgne under badning og i sauna, men badetøj er tilladt. Afskyl dig i vandet eller bruser inden start i saunaen.      Der må ikke foretages handlinger, der kan støde andres blufærdighed.     Man sidder på eget håndklæde i saunaen og på bænkene udenfor, også dem med vådt badetøj.
Tag dit håndklæde med ud af saunaen, når denne forlades og sørg for plads til den næste.
Udenfor molen skal man holde sig indenfor udlagte bøjer/afspærring.
I sejlsæsonen 01. april til 31. oktober må der ikke bades i havnen, grundet øget aktivitet af vandsport med motorer og anden vandaktivitet.

Mobiltelefoner / fotografering:
Mobiler eller fotoapparater må ikke benyttes på området eller i vandet, hverken til telefoni eller fotografering (undtagen gæstebetaling ved indgangen). Brug giver øjeblikkelig eksklusion. Special tilladelse kan gives efter konkret aftale.

Hjertestarter/førstehjælp:
Der findes hjertestarter på badeanlægget.   SOS 1-1-2 skilt nr. F 419 bruges ved opkald og mødestedet er ved havnekontoret.

Sikkerhed:
Badning og ophold sker på eget ansvar. Det forventes, at en bader er fortrolig med vand og kan ”læse” vejret. Bad altid 2 sammen. Det øger sikkerheden for dig selv. Se opsatte sikkerhedsråd i lokalerne.        
Link til marinaens’ vejrstation findes på vores hjemmeside.
Badevand-app’en kan bruges til vandtemperatur og vandkvalitet (badested = Egå Marina).

Badeanlægget:
Du skal bruge dit personlige, elektronisk armbånd ved indgangen og på anlægget, hvor indgangen er videoovervåget. Platformen er lukket og låst om natten.
Saunaen er mellem 80-90 g varm. Man sidder på eget håndklæde, nøgen såvel som i badetøj. Derved kan din sved og vand optages af eget håndklæde. Sauna-rummet er åben mellem 06:00-22:00 hele året.   Begræns og dæmp eventuelle samtaler i saunaen.
Stille-saunaen er normalt åben mellem 08:00 og 22:00.
Ovnene er tændte indtil kl. 21:00. Der må kun bruges ferskvand på stenene, og kun en skefuld ad gangen pr. 15 minut. Benyt sand-uret. Husk at indhent accept fra de tilstede værende, om det er i orden med gus. Der må ikke bruges olie eller dufte på ovnenes sten, kun ved de publicerede GUS-aftener, og kun af GUS-mestre fra Egåvikingerne.
Omklædning: Tag pladshensyn til andre og ryd op efter dig. Efterladte ting inddrages. De opsatte værdirum kan bruges (med egen lås) til værditing såsom mobiler/bilnøgler/punge.
Ferskvandsbrusere: Må kun bruges til eventuel skylning. Der må ikke bruges sæbe på området og i havnebassinet.
Aktiviteter: Se hjemmeside, Facebook eller opslag.

Rengøring:
Anlægget med omklædning og sauna er lukket for adgang natten mellem mandag og tirsdag samt natten mellem fredag og lørdag mellem kl. 22:00 og 06:00. I dette tidsrum må ingen benytte området.

Andre faciliteter/toiletter:
Offentlige toiletter findes omkring havnemesterbygningen midt på marina’en. Åbningstid 0600-2100. Mod køb af ”Egå-havne-chipkort” (depositum kr. 50,-) kan der yderligere fås adgang til vore nyere bade- og toiletfaciliteter, hvor toiletter er gratis, mens bad koster kr. 10,- / kr. 20,- pr. gang.

Alkohol/stoffer/rygning:
Af sikkerhedsmæssige hensyn må man IKKE indtage eller være påvirket af hverken alkohol eller stoffer, under ophold i foreningen. Kan føre til øjeblikkelig eksklusion.
Dispensation til alkohol kan dog gives ved særlige lejligheder.
Rygning er ikke tilladt på og omkring badeområdet. Det gælder også græsarealet og molen.

Affald:
Affald skal tages med hjem eller til nød lægges i de 2 affaldsbeholdere.

Åben ild/grills:
Der må ikke bruges åben ild, engangsgrill eller grill på området, kun efter aftale.

Årsmøde:
Da Egåvikingerne organisatorisk hører under Egå Marina selvejende institution, afholdes der kun årsmøder, hvor medlemmerne kan udtale sig.
Der fungerer til daglig et udvalg, som løbende er praktisk talerør mellem medlemmerne og Egå Marina. Udvalget med forperson godkendes årligt af Egå Marina.

www.egåvikingerne.dk eller via www.egaa-marina.dk / vinterbadere, kan du altid finde andre oplysninger. Dette gælder også Facebook (lukket gruppe).                         

Revideret 14. april 2026   

 

nach oben