Sådan skaber vi et godt miljø
Sådan skaber vi et godt miljø i Egåvikingerne - vinter.
Hovedporten til området kan åbnes, med den personlige brik, alle dage fra kl.
06:00 og indtil kl. 21:30 – herefter er der ingen adgang. Saunaen er tændt og
varm mellem 06:30 og 21:00 i vinterhalvåret. Området slukker og låser kl.
22:00 – andre tider i sommerhalvåret. Husk at holde hovedporten lukket.
F.o.m. den 18. dec. 2024 skal der heller ikke bruges brik til omklædningsrum i
åbningstiden. Det vil altid være muligt at komme ud af omklædningsrummet,
saunaen og hovedporten.
Almindeligvis opholder vi os uden tøj på i saunaen og bader ligeledes nøgne,
men badetøj accepteres. Vi sidder på eget håndklæde i saunaen.
Der svømmes ikke rundt om molen, heller ikke mellem molerne, i havnen eller
ind og ud af havnen. Svømning foregår langs kysten mod Studstrupværket.
Vi bader ikke inde i havnen i sejlsæsonen, som er mellem 01. april og 31.
oktober. Dette grundet andre vandaktiviteter med motorer og lignende.
Der må alene laves GUS på publicerede GUS-dage af vores GUS-mester, da
ikke alle kan tåles duftene. Ved ønske om øvrige GUS-arrangementer
forespørges udvalget.
Medlemmernes gæsteordning må ikke misbruges, og medlemmet skal betales
via MobilePay for den gæst, man lukker ind. Misligholdelse kan udløse
eksklusion.
Vi drikker ikke alkohol eller ryger på området.
Vi tager ikke fotos på området, uden forudgående tilladelse fra involverede.
Husk at drikke rigeligt med vand (kan tappes fra stander ved bruserne).
Vi bruger ikke sæbe under de 2 ferskvands brusere.
Vi er venlige, hilser og tager hensyn til andre.
Vi rydder op efter os, og tager tomme dåser og flasker med hjem.
Glemte sager fjernes hver fredag. Kan efterfølgende hentes på havnekontoret.
Alle er væk fra området, mens der er rengøring mandage og fredage mellem
11:00 og 12:00.
Nærmeste toiletter er ved havnemesterbygningen midt på marinaen. Her
findes også badefaciliteter, dog mod betaling via chipkort.
Vi har alle læst Reglementet på bl.a. hjemmesiden www.egåvikingerne.dk
Revideret 13.12.2024