Reglement

Historik:
Egåvikingerne blev startet den 29. oktober 2015.
Foreningen ejes og drives af Egå Marina selvejende institution.
Formålet er at skabe faste og trygge rammer for vinterbadere/badere i nærområdet og at
imødekomme kommunens intention om mere vandaktivitet i de kystnære områder.

Ind- og udmeldelse/venteliste:
Foregår hverdage på Egå Marinas sekretariat, tlf. 8622 5551, eller mail ab@egaa-marina.dk /
sekretariat@egaa-marina.dk,
Introduktionsaftener laves for nye medlemmer hvor brug, skik og sikkerhed gennemgås.

Kontingent:
Helårligt medlemskab koster kr. 800,- og betales ved årlig opkrævning via ”Zietwing”.
Elektronisk brik koster kr. 100,- i depositum. Brikken er nummereret og personlig.

Adgang:
Den personlige brik må ikke udlånes eller overdrages til andre. Den kan aktiveres/deaktiveres
fra havnekontoret. Den giver dig personlig adgang til anlægget og til omklædningsrum og
sauna. Misbrug kan medføre eksklusion af foreningen.

Gæster til medlemmer:
Hvert medlem må tage max. 2 gæster med. Inden ankomst skal medlemmet indbetale kr. 55,-
pr. gæst pr. besøg på mobil nr. 32585 med angivelse af dato og forventet ankomst. Du er
ansvarlig for din/e gæst/er under opholdet. Misbrug kan medføre eksklusion af foreningen.

Gæster/andre:
Marinaens gæster kan løse adgang til et tidsbegrænset ophold, via marinaens Cash-Loader ved
havnekontoret, for kr. 100,- pr. gæst pr. gang. Også her kan der være sporadisk tjek.
Der accepteres ikke større forsamlings adgang, såsom Polterabend, fødselsdage etc.

Åbningstider:
Mellem 01. oktober og 30. april vil saunaen alle dage være klar 06:30 og 21:00.
Mellem 01. maj og 30. september vil saunaen være klar 07:00 og 10:00* samt mellem
18:00 og 21:00*.
*sommeren over kan ændringer dog ske ved eksempelvis vejrforhold, hvilket der så vil
komme opslag om.

Børn og unge:
Børn under 15 år kan deltage gratis sammen med en forælder. Der skal dog tages behørigt
ansvar for deres færden, så de ikke er til gene for andre medlemmer.
Unge f.o.m. 15 år skal være medlem af foreningen.

Badning og sauna:
Almindeligvis er vi er nøgne under badning og i sauna. Der må ikke foretages handlinger, der
kan støde andres blufærdighed. Man sidder på et/sit håndklæde i saunaen.
Udenfor molen skal man holde sig indenfor udlagte bøjer/afspærring.
I sejlsæsonen 01. april til 31. oktober må der ikke bades i havnen, grundet øget aktivitet af
vandtransport med motorer og anden vandaktivitet.

Fotografering:
Det er alene tilladt at fotografere på Egåvikingernes område eller i vandet, efter konkret aftale.

Sikkerhed:
Badning og ophold sker på eget ansvar. Det forventes, at en bader er fortrolig med vand og
kan ”læse” vejret. Bad altid 2 sammen. Det øger sikkerheden for dig selv. Se opsatte
sikkerhedsråd i lokalerne.

Hjertestarter/førstehjælp:
Der findes hjertestarter udenpå havnemesterbygningen, midt på marinaen.
SOS 1-1-2, skilt nr. F 419 gælder for Egå Marina og mødestedet er ved havnekontoret.

Badeanlægget:
Der bruges elektronisk brik til, omklædningsrum og til selve anlægget, så hav altid din
personlige brik i nærheden (tåler dog ikke varmen i saunaen).
Saunaen er mellem 80-90 g varm. Man sidder på eget håndklæde. Derved kan din sved
optages af eget håndklæde. Sauna-rummet er åben mellem 06:30-22:00
Ovnene: Der må ikke bruges vand, olie eller dufte på ovnenes sten (og slet ikke havvand),
kun ved de publicerede GUS-aftener. Ovnene er tænd indtil kl. 21:00
Omklædning: Tag pladshensyn til andre og ryd op efter dig. Efterladte ting inddrages. De
opsatte nøgleskabe kan bruges (med egen lås) til værditing såsom mobiler/bilnøgler/punge.
Ferskvandsbrusere: Må kun bruges til eventuel skylning efter saltvand. Der må ikke bruges
sæbe på området og i havnebassinet.

Rengøring:
Anlægget med omklædning og sauna er lukket for adgang fredage mellem kl. 11:00 og 12:00
grundet rengøring. I dette tidsrum skal alle forlade/have forladt området.

Andre faciliteter/toiletter:
Offentlige toiletter findes omkring havnemesterbygningen midt på marina’en. Åbningstid 0600-
2100. Mod køb af ”havne-chip-kort” (kr. 50,- i depositum) kan der yderligere fås adgang til
vore bade- og toilet faciliteter, hvor toilet er gratis mens bad koster kr. 10,- /kr. 20,- pr. gang.

Alkohol/stoffer/rygning:
Af sikkerhedsmæssige hensyn må man IKKE indtage eller være påvirket af hverken alkohol
eller stoffer, under ophold i foreningen. Dispensation til alkohol kan dog gives ved særlige
lejligheder.
Rygning er ikke tilladt på og omkring badeområdet. Det gælder også græsarealet og molen.

Affald:
Al affald skal lægges i de indrettede beholdere eller tages med ind til de opstillede, store
containere på marinaen.

Årsmøde:
Da Egåvikingerne organisatorisk hører under Egå Marina selvejende institution, afholdes der
kun årsmøder, hvor medlemmerne kan udtale sig.
Der fungerer til daglig et udvalg, som løbende er praktisk talerør mellem medlemmerne og Egå
Marina. Udvalget med forperson godkendes årligt af Egå Marina.

Hvis Egåvikingerne sidenhen ønsker at blive en selvstændig forening, skal dette drøftes med
bestyrelsen i Egå Marina, hvorved helt andre vedtægter og regler skal udfærdiges, og en
bestyrelse skal vælges.

www.egåvikingerne.dk eller via www.egaa-marina.dk kan du altid finde andre oplysninger.
Dette gælder også Facebook (lukket gruppe).

Oktober 2024

Revideret 07.10.2024