Hensigtserklæring

Egåvikingerne
ved Egå Marina Selvejende Institution 

Hensigtserklæring/Ordensregler 2023/24

Medlemskab/sted:
Egå Marina Selvejende Institution og Egå Sejlklub har i fællesskab startet en vinterbadeklub i ungdomshuset på Egå Marina. Klubbens navn er Egåvikingerne.
Formålet er at skabe faste og trygge rammer for vinterbadere i nærområdet og at imødekomme kommunens intention om mere vandaktivitet i de kystnære områder.

Ind- og udmeldelse/venteliste:
Foregår i Egå Marinas sekretariat, hverdage mellem kl. 09-12 og 13-15. Telefon 8622 5551.

Kontingent:
Medlemskab koster årligt kr. 550,-
Elektronisk brik koster kr. 100,- i depositum. Brikkerne er nummereret og personlige.

Åbningstider:
I tidsrummet tirsdag d. 24. oktober 2023 til og med mandag d. 01. april 2024 vil lokale og sauna være tilgængelig, dog kan der i forbindelse med Ungdomsafdelingens eventuelle brug, ske en tidligere afslutning, da alle faciliteter på land og i vand da skal bruges.
Saunaen er klar ALLE DAGE mellem kl. 0630 – 2100. Dog er der lukket, og lokaler skal være tomme - grundet rengøring - tirsdage og fredage mellem kl. 1015-1115.   
Lyset vil være tændt indtil kl. 2200 i saunaen, så efter-varmen kan udnyttes.

Adgang:
Den elektroniske brik er personlig og må ikke udlånes eller overdrages til andre. Den kan
aktiveres/deaktiveres fra havnekontoret. Den giver dig personlig adgang til opholds- og
baderum samt saunaen. Misbrug kan medføre eksklusion af klubben.

Badning/sauna:
Normalen er at vi bader nøgne. Der må ikke foretages handlinger, der kan krænke andres
blufærdighed. Badeplatformen m/stige er kun for klubbens medlemmer i sæsonen.

Alkohol/stoffer:
Af sikkerhedsmæssige hensyn må man IKKE være påvirket af hverken alkohol eller stoffer,
under vinterbadning i vores klub.
Det er ligeledes forbudt at indtage alkohol eller stoffer i saunaen, på badebroen og i huset,
bortset fra ganske særlige lejligheder.
Overtrædelse kan medføre øjeblikkelig bortvisning fra klubben.

Saunaen:
Saunaen åbnes med brikken, der ikke skal tages med ind – tåler ikke varmen! Saunaen er
mellem 90-80 grader varm.
Man sidder på eget håndklæde i saunaen. Derved kan din sved optages af eget håndklæde.
Der må ikke bruges vand, olie eller dufte på saunaen sten – kun ved de publicerede GUS-
aftener.
Saunaen låser/smækker automatisk hver gang, så husk brikken skal være uden for saunaen.

Gæster: (ny prøveordning)
Hvert medlem må tage max 2 gæster med. Inden ankomst skal du indbetale kr. 50,- pr. gæst pr. besøg, på MobilePay 2172 2595 (Bjarne Robl) med angivelse af dato og forventet ankomst. Du har ansvaret for din/e gæst/er.
Herudover må der ikke lukkes fremmede ind. Sporadiske tjek af medlemskab kan finde sted og misbrug kan føre til øjeblikkelig eksklusion.

Børn/unge:
Børn under 15 år kan deltage gratis sammen med deres forældre, der dog skal tage behørigt
ansvar for deres færden, så de ikke er til gene for andre medlemmer.
Unge over 15 år skal være medlem af klubben.

Sikkerhed:
Badning og ophold sker på eget ansvar. Det forventes, at en vinterbader er fortrolig med vand.
Bad altid 2 sammen. Det øger sikkerheden for dig selv.
Se også sikkerhedsrådene, der er sat på opslagstavlen i opholdslokalet.

Hjertestarter/Førstehjælp:
Der findes en hjertestarter, ophængt på havnemesterbygningen, midt på marinaen.
Førstehjælp kasse samt instruktion findes i opholdslokalet.
SOS 1-1-2, skilt nr. F 419 hjælper alarmcentralen på rette vej – mødepunkt havnekontoret.
Det grønne skilt sidder udenfor døren til opholdslokalet.

Lukke/låse:
Opholdsrum/sauna skal altid holdes låst, når ingen benytter dem, eller man forlader området.
Næste vinterbader må bruge sin egen personlige brik.
Vær sikker på, at værdigenstande ikke er tilgængelige for uvedkommende, så brug vore båse i
skabet til opbevaring (brug egen lås mens du bader).

Fotografering:
Det er ikke tilladt at fotografere indendørs i bad/omklædning/ophold, i saunaen, i havbadet
eller på broen dertil. Kun efter aftale med vedkommende.

Klubhuset:
Vore rum i huset er i et ungdomshus, og er derfor røgfrit. Der må ikke efterlades sko,
håndklæder eller badekåber. Tag dem med hjem og ryd op efter dig, så det er rart for de
næste der kommer. Du må gerne rydde lidt op imellem rengøringerne mandag og fredag.
Hver den 1. i måneden fjernes efterladte emner – der genbruges andetsteds.

Klubben:
Foreløbig vil Egåvikingerne høre ind under Egå Marina Selvejende Institution.
Efter at etablerings- og driftsomkostninger samt reparationer og nyanskaffelser er dækket, går
en del af overskuddet til Ungdomsafdelingen under Egå Sejlklub.
Når nuværende lokaliteter bruges, bør en formand altid være et medlem af Egå Sejlklub og
være pladshaver i Egå Marina.

Hvis klubben sidenhen ønsker at blive selvstændig, og/eller ønsker egne lokaliteter, foreligger
der en ny situation, som den siddende bestyrelse skal drøfte med Egå Marina S/I og Egå
Sejlklub.

www.egåvikingerne.dk og www.egaa-marina.dk kan du finde andre oplysninger.

Revideret
10-08-2023