Egåvikingerne

Aktivitetsplan

Kære Egåviking 

Sæsonen 2019/20 sluttede jo lidt brat, da vi ikke fandt det forsvarligt, med at være mange mennesker samlet på et begrænset område. Sidenhen er det blevet til et forbud fra øverste myndigheder ☹
Håber alle alligevel har haft nogle gode oplevelser i løbet af sæsonen, hvor der løbende er sket mange forbedringer. Vi fik desværre ikke afholdt vort medlemsmøde, uddelt årets viking og spist i Bistroen, men det må vi vente med indtil vi starter igen, hvilket vi gør tirsdag den 20. oktober 2020 – hvor vi forhåbentlig er Corona frie. 

Fra min side takker jeg jer alle for at have været med til at værne om det gode klubliv, som vi i de seneste 5 sæsoner har fået opbygget. Meget at det kan tilskrives vore to Event managers Ole og Lars, som har arbejdet utrætteligt med at arrangere måneskinsbadning, nytårskur, julefrokost og meget mere – tak for det. 

I ønskes alle en god sommersæson, hvor det er muligt at bade fra Åkrogen. 

Egå 4.4.2020  Bjarne Robl  


2. marts 2020 

Sauna og opholds/omklædnings og baderum lukkes ned i aften den 12 marts 2020, grundet den forværrede situation med Corona-virus.

Medlemsmødet og afslutningsfesten den 29. marts annulleres.

De medlemmer, der allerede har overført kr. 140,- til Ole, får dem refunderet.

Vi beklager, men mener at det er det rigtige at gøre her kort før sæsonen er slut (29. marts).

Vi ses til ny vintersæson den 20. oktober 2020.03.12

Egåvikingerne v/Egå Marina selvejende institution

Bjarne Robl


Notits af 14. jan. 2020

  1. Rengøringen er fordoblet til nu mandage og fredage 1015-1200, samt at saunaen samme dage bliver rengjort.
  2. Der er monteret en automatisk udlufter mellem indgangs- og baderumsdør, der reagerer på fugtighed.
  3. Der er bestilt 3 nye bænke til omklædningsrummet, men de kommer først omkring 1. februar.
  4. Der er nu monteret en aftapningshane for vand ved den første bruser, så vandflasker kan fyldes.
  5. Der ligger 3 badekåber + 4 håndklæder i baderummet, men de lugter ikke – har her til morgen ”snust til dem ”.

I morgen vil der blive sat en seddel på dem, at de ikke skal ”overnatte” i klubben, men tages med hjem.

  1. Er blevet fortalt af havnens folk, at toilettet har været ”over-skidt”, uden nogen har reageret ved at tage toiletbørsten – brug den!
  2. Luk dør til baderummet, når det bruges – der ER udsugning i rummet. For øvrigt er vi nok den eneste vinterbadeklub, der tilbyder varmt vand fra bruser, så påskøn det.
  3. For øvrigt at det vanskeligt at gøre alle tilfreds, men syntes selv, vi er en homogen medlemsskare – fortsat god vinterbadning.

Egåvikingerne, Bjarne Robl, 14. januar 2020


Med øjeblikkelig virkning træder nedenstående i kraft (16-12-2019)

Af sikkerhedsmæssige hensyn må man IKKE være påvirket af hverken alkohol eller stoffer, under vinterbadning i vores klub.
Det er ligeledes forbudt at indtage alkohol eller stoffer i saunaen, på badebroen og i huset, bortset fra ganske særlige lejligheder.
Overtrædelse kan medføre øjeblikkelig bortvisning fra klubben. 

Egåvikingerne v/Egå Marina Selvejende Institution
Bjarne Robl

 

nach oben